Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Vilkår & betingelser

Indholdsfortegnelse

Generelle oplysninger

Ryby A/S
Bagsværd Torv 2
2880 Bagsværd

CVR nr.: 37022713
www.ryby.dk
+45 44 98 68 28

Indledning

De her nævnte handelsbetingelser er specifikt gældende for køb foretaget på ryby.dk. Dette indebærer, at returretten udelukkende er gældende for produkter købt via denne hjemmeside.

Betaling

På vores webshop ryby.dk tilbyder vi følgende betalingsmetoder:

  • Dankort
  • Visa/Dankort
  • Mastercard
  • MobilePay

Alle betalinger foretages gennem Viva Wallets sikre betalingsløsning. For at beskytte dine kortoplysninger anvender Viva Wallets SSL (Secure Socket Layer) kryptering. Dette sikrer, at dine kortoplysninger er fuldstændig beskyttede og ikke kan tilgås af uvedkommende i forbindelse med betalingstransaktioner.

Ved køb på ryby.dk pålægges ingen gebyrer for betaling. Beløbet for dit køb bliver først hævet fra dit kort, når dine varer afsendes fra lageret eller afhentes i vores fysiske butik. 

Ordrebekræftelse og faktura

Umiddelbart efter din bestilling er afgivet, vil du modtage en e-mail som bekræftelse på, at vi har modtaget din ordre. Denne e-mail sendes til den e-mailadresse, du oplyste under tjek-ud-forløbet. I bekræftelsen finder du dit ordrenummer, detaljerede oplysninger om din bestilling, samt dine angivne leverings- og faktureringsoplysninger. Skulle du bemærke nogen fejl i din ordre, opfordres du til at kontakte os omgående for at korrigere disse.

I tilfælde af, at du har tilvalgt leveringsservice, vil vi inden for 24 timer kontakte dig for at aftale leveringsdetaljerne – dette gælder dog ikke i weekender.

Din faktura vil blive sendt elektronisk til den mailadresse, du har angivet. Det er anbefalet, at du opbevarer denne faktura, da den fungerer som dit købsbevis og er relevant i forbindelse med eventuel brug af din reklamationsret, jævnfør købeloven.

Priser

Alle vores priser er angivet i danske kroner (DKK), inklusiv moms og eventuelle andre afgifter med mindre andet er angivet. Handler du på ryby.dk, sker det under de vilkår, der er fastsat af dansk lovgivning, herunder købeloven, og alle aftaler indgås på dansk.

Det angivet pris på varerne er ekskl. ekstra tjenester som levering, indbæring, montering eller bortskaffelse af gamle produkter.

Prisgaranti/Prismach

På ryby.dk tilbyder vi prisgaranti, hvilket betyder, at vi matcher priserne fra vores konkurrenter, forudsat at visse kriterier er opfyldt. Prisgaranti gælder kun for varer, der sælges på vores hjemmeside.

For at gøre brug af prisgarantien skal følgende betingelser være opfyldt:

  • Prismatchanmodningen skal indsendes enten før købet eller inden for 14 dage efter købsdatoen.
  • Prismatch kan kun anvendes én gang pr. køb.
  • Produktprisen, der matches, skal omfatte levering til kantsten, men dækker ikke ekstra ydelser som levering og montering.
  • Prismatch gælder ikke for demovarer, introduktionstilbud, leverings- og monteringsservices eller andre ekstra tjenester. Det er heller ikke muligt at kombinere prisgarantien med andre tilbud eller rabatter.
  • Varer købt gennem parallelimport er ekskluderet fra vores prisgaranti.
  • Produktet skal være på lager hos en online konkurrent, og prisen der matches skal inkludere leveringsomkostninger til kantsten.
  • Vores prisgaranti gælder ikke for tilbud, der er eksklusivt for medlemmer af kundeklubber, abonnementsordninger, eller lignende.
  • Konkurrenten skal være en dansk webbutik og registreret i CVR-registeret i Danmark.
  • Vi tilbyder kun prismatch på priser, der er tilgængelige online, og matcher ikke priser fra fysiske butikker. Prismatchordningen er kun tilgængelig for privatkunder.

Leveringsmuligheder

Vi leverer til alle brofaste øer i Danmark. Når vi har modtaget din ordre, kontakter vi dig for at koordinere leveringsdetaljerne.

Leveringspriser


Levering til kantsten 99 kr
Levering inklusive indbæring 399 kr
Levering med indbæring og montering 699 kr
Tillæg for levering til etagejendom 199 kr
Montering af køkkenlåge 299 kr
Dørvending 299 kr
Bortskaffelse af gammelt produkt 299 kr
Ekstra gennemgang af maskinens funktioner 200 kr
Montering af emhætter, tilbud gives efter aftale fra 1999 kr
Levering af amerikanerskabe, tilbud gives efter aftale fra 999 kr
Forsendelse af småvarer under 10 kg. 49 kr


Ved levering af amerikanerskabe, som ofte kræver to personer, gives der et særskilt tilbud på grund af den ekstra indsats.

Forsendelse

Småvarer, der kan sendes via almindelig post, afsendes samme dag for ordrer modtaget før kl. 12.00 på hverdage. Ordrer efter dette tidspunkt afsendes næste dag. Levering sker via din lokale postomdeler, medmindre andet er angivet. Vi kan ikke garantere dag-til-dag levering, da forsinkelser kan opstå hos postomdeleren. Ved signifikant forsinkelse eller udeblivelse af leverance, sender forhandleren en ny forsendelse uden omkostninger.

For større varer, som kræver specialfragt, kontakter vi dig inden for 24 timer på hverdage for at aftale levering.

Varer kan efterlades uden kvittering på eget ansvar, hvis du ikke er hjemme ved levering. Dette angives i ordrens kommentarfelt.

Genkørsel

Hvis leveringen på den angivet leveringsadresse ikke kan gennemføres pga. dit fravær, og der ikke er aftalt, at varen må stilles, returneres varen, og du vil blive opkrævet 500 kr. for forgæves kørsel.

Afhentning

Varer kan afhentes direkte i vores butik på Bagsværd Torv 2, 2880 Bagsværd. Du vil blive kontaktet, når din vare er klar. Ved afhentning er det dit ansvar at inspicere varen og sørge for sikker transport hjem. Hjælp til læsning er ikke garanteret.

Typer af leveringersmuligheder

  • Levering til kantsten: Ved levering til kantsten leveres produktet til din hoveddør i gadeplan, som kan tilgås med en sækkevogn. Bor du i en etageejendom, betyder det, at varen stilles på gaden udenfor. Ønsker du hjælp til at få varen båret op, kan du med fordel bestille levering + indbæring.
  • Levering + indbæring: Ved levering med indbæring vil chaufføren bære dit produkt ind i dit hjem. Vi beder dig venligst sikre, at chaufføren kan komme uhindret igennem dit hjem. Chaufføren vil således ikke fjerne, rydde eller afinstallere elementer.
  • Levering + montering: Vi tilbyder naturligvis montering af dine nye hvidevarer og sikrer, at alt virker, inden vi kører. Bemærk, at vi kun monterer til bestående, lovlige el- og VVS-installationer. Vores montører må ikke udføre el- eller VVS-installationer, der kræver autorisation. Vi udfører heller ikke fuge- eller malerarbejde. Du skal desuden sørge for uhindret adgang til installationsstedet.
  • Afhentning på lager: Du er velkommen til selv at afhente din vare på vores lager på Bagsværd Torv 2, 2880 Bagsværd i tidsrummet 10:00 til 17:00. Afhentning på vores lager er gratis. Er varen på vores nærlager, kan den typisk afhentes samme dag. Vi sender dig en SMS, når din vare er klar til afhentning. Du skal blot fremvise din ordrebekræftelse ved fremmøde.
  • Tilkøb af drypbakke: Det anbefales at montere en drypbakke under opvaskemaskiner og vaskemaskiner, særligt hvis du bor i en etageejendom. Selvom moderne hvidevarer generelt er meget sikre ift. vandlækager, kan en drypbakke afværge vandskader i tilfælde af utætheder. Nogle boligforeninger og forsikringsselskaber kræver det.
  • Bortskaffelse af brugte hvidevarer: Hvis du ønsker det, kan vores chauffør tage dit gamle produkt med retur og sørge for, at det bliver miljørigtigt bortskaffet. Bortskaffelse tilbydes kun ved samtidig montering af dine nye hvidevarer.

Montering indbefatter ikke:

  • Montering af emhætter, som kræver individuel aftale.
  • Boring af huller eller tilpasning til indbygningsmål er ikke inkluderet.
  • Tilpasning og montering af låger på integrerbare produkter.
  • Installation af gaskomfurer og -kogeplader, som skal udføres af en autoriseret installatør.
  • Specifikke forhold for installation af opvaskemaskiner, vaskemaskiner og tørretumblere:
  • Standardmontering udføres i gulvniveau; søjlemontering og yderligere tilpasninger aftales særskilt.
  • Vandhaner med aquastop skal være korrekt installeret.
  • Der skal være tilgængelig en funktionel vandhane og et passende afløbsrør.
    Tilslutninger skal opfylde specifikke højdekrav.
  • Eventuelle ekstra omkostninger til forlængelse af slanger eller udskiftning af stik er inkluderet i monteringen.

Reklamationsret

I overensstemmelse med købeloven tilbyder vi 2 års reklamationsret på alle vores produkter. For varer købt med et 4 års garantibevis udvides denne reklamationsret til 4 år som en forlængelse af den standard reklamationsret, der er fastsat i lovgivningen.

Det er dog vigtigt at understrege, at reklamationsretten ikke dækker fejl eller skader opstået på grund af forkert brug af produktet eller skadevoldende adfærd. Du har pligt til at reklamere “inden for rimelig tid” efter, du har opdaget fejlen. En reklamation anses som rettidig, hvis den indgives inden for to måneder fra fejlens opdagelse.

Ved en berettiget reklamation kan du vælge imellem reparation, ombytning, refusion eller prisafslag, afhængigt af den specifikke situation. Vi dækker rimelige fragtomkostninger i forbindelse med berettigede reklamationer, dog ikke ekstra omkostninger ved valg af en dyrere leveringsform end vores standardlevering.

Eventuelle henvendelser omkring fejl, mangler eller udeblevne leverancer skal rettes til Ryby A/S, som angivet i din ordrebekræftelse.

Reklamationsbetingelser for varer solgt i Outlet

For varer solgt i vores ”Outlet” gælder som standard 2 års reklamationsret medmindre andet er angivet på varen. Er varen ubrugt, vil der fortsat ydes 2 års reklamationsret. I så fald ville dette være angivet på varen.

Varer solgt i vores Outlet vil typisk være demomodeller, tidligere udlejningsvarer eller 2. sorteringsvarer. Fælles for alle varer er, at de er kontrolleret og serviceret, således de er fuldt funktionelle. Der kan dog forekomme kosmetiske slitage og ridser mm. som kunden accepterer som en del af handlen.

Varereturnering

Returnering af varer skal ske til Ryby A/S, hvor varen er købt. Vi accepterer ikke pakker sendt pr. efterkrav. Returnering kan også foretages ved personlig aflevering hos Ryby A/S. For en hurtigere ekspedition anbefales det at inkludere detaljerede informationer, såsom en kopi af ordrebekræftelsen eller fakturaen.

Refusion

I tilfælde af aftalte dekorter, returnering af varer eller afbestilling af forudbetalte varer før afsendelse, vil du blive tilbudt en fuld eller delvis refusion af købesummen. Refusionen foretages normalt via bankoverførsel. Derfor har Ryby A/S brug for dine bankoplysninger, herunder registreringsnummer og kontonummer, som trygt kan oplyses via e-mail eller anden standard kommunikationsmetode. Disse oplysninger kan findes i din ordrebekræftelse.

Returnering

Når du informerer Ryby A/S om din beslutning om at fortryde dit køb, har du 14 dage til at returnere varen. Returadressen og yderligere nødvendige oplysninger findes i ordrebekræftelsen, som du har modtaget via e-mail.

Omkostninger og ansvar ved returnering

Returneringsomkostninger: Du er ansvarlig for omkostningerne ved at sende varen retur.

Risiko for skade: Du bærer risikoen for eventuel skade under transporten.

Større varer: Hvidevarer og lignende store varer kan ikke returneres med almindelig post. Omkostningerne for returnering af disse varer er variabel og afhænger af produkttypen, dog maksimalt 5.000 kr. Specifikke aftaler om returnering aftales direkte med Ryby A/S.

Varens stand ved retur

Hvis varen har mistet værdi, fordi den er blevet brugt ud over, hvad der er nødvendigt for at teste dens natur, egenskaber, og funktionsmåde, refunderes kun en del af købsbeløbet baseret på varens nuværende handelsværdi. Dette kan betyde, at du i nogle tilfælde kun får fragtomkostningerne refunderet.

Original emballage: For at sikre varens værdi anbefales det at returnere den i dens originale emballage. Manglende original emballage kan resultere i værdiforringelse.

Tilbagebetaling

Ryby A/S refunderer alle modtagne betalinger, inklusiv standard leveringsomkostninger, senest 14 dage efter modtagelse af din fortrydelsesmeddelelse. Dette inkluderer dog ikke ekstra omkostninger ved valg af en ikke-standard leveringsmetode.

Betalingstilbageførsel: Refusionen sker via det samme betalingsmiddel, som du anvendte ved købet, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

Tilbageholdelse af refusion: Ryby A/S kan tilbageholde refusionen, indtil varen er modtaget retur, eller indtil du har fremlagt dokumentation for at have sendt varen retur.

Fortrydelsesret

Standard 14 dages returret

Som kunde hos Ryby A/S har du ret til at fortryde dit køb inden for 14 dage, hvis du har åbnet emballagen, men ikke taget varen i brug. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du modtager din vare.

Udvidet 365 dages returret

Vi tilbyder en udvidet returret på 365 dage, under forudsætning af at varen ikke er pakket ud eller taget i brug. Denne ret gælder kun for nye og ubrugte varer i deres originale emballage. Du er ansvarlig for returomkostningerne.

Processen for returnering

Modtagelse: Ryby A/S sender en bekræftelsesmail, når en returneret vare er modtaget, med information om den videre proces.

Returneringsmetoder: Du kan returnere varen enten personligt i Ryby A/S’ butik eller ved aftale om tilbagelevering, hvor varen sendes til Ryby A/S’ lager.

Fortrydelsesret for varer købt i vores ”Outlet”

Der ydes ikke fortrydelsesret for varer solgt i vores ”Outlet”, da dette typisk er demomodeller, tidligere udlejningsvarer eller 2. sorteringsvarer. Her betragtes handlen som endelig på købstidspunktet.

Fortrydelsesret ved montering

Du har 14 dages fortrydelsesret fra aftalens indgåelse, også når det gælder monteringsydelser. Hvis ydelsen påbegyndes med dit samtykke før fortrydelsesfristens udløb, opretholdes din fortrydelsesret, indtil ydelsen er fuldt leveret. Ved fortrydelse efter ydelsens påbegyndelse vil du blive opkrævet for allerede leveret arbejde op til maksimalt 1.299 kr. per ydelse.

Undtagelser

Fortrydelsesretten gælder ikke for:

  • Hastende reparations- eller vedligeholdelsesarbejder, som du udtrykkeligt har anmodet om.
  • Varer fremstillet efter specifikationer eller med personligt præg.
  • Forseglede varer, der ikke egner sig til returnering af sundheds- eller hygiejnehensyn, hvis forseglingen er brudt.

Tilbagebetaling ved fortrydelse

Ryby A/S refunderer alle modtagne betalinger, inklusiv standardleveringsomkostninger, senest 14 dage fra modtagelsen af fortrydelsesbeskeden, med undtagelse af ekstra leveringsomkostninger ved valg af en dyrere leveringsmetode. Tilbagebetalingen foregår via samme betalingsmiddel som anvendt ved købet, medmindre andet er aftalt.

Ejerforhold & Håndtering af lejeproduktet

Lejegenstanden er til en hver tid Ryby A/S ejendom i hele lejeperioden. Lejegenstanden må ikke fremlejes eller overdrages til tredjemand. Lejegenstanden må ikke flyttes fra det oprindelige installationssted i lejeperioden.

Vedligeholdelse af lejegenstanden er dit ansvar fra det tidspunkt det er leveret på det aftalte leveringssted. Du er ansvarlig for at behandle produktet med rettidig omhu og vedligeholde det i overensstemmelse med brugsvejledninger. Du må ikke foretage ændringer eller reparationer på lejegenstanden.

Eventuel værdiforringelse af produktet ved ophør af lejeaftalen skal du erstatte. Det betyder du er erstatningspligtig, hvis lejegenstanden bliver skadet i en sådan grad, at det vurderes, at det væsentligt har forringet lejegenstandens værdi eller hvis lejegenstanden bortkommer f.eks. som følge af tyveri.

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte den forhandler, som leverede varen. Denne er oplyst i din ordrebekræftelse, som du har modtaget i din mail.

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 25.09.24

Fuldservice levering

Vi tager slæbet

Vi har egne uddannede hvidevaremontører, der leverer og monterer. Vi tager også gerne dine gamle hvidevarer med retur. Hvis der opstår problemer med dine hvidevarer senere, tilbyder vi ligeledes hvidevareservice.

Få et tilbud

Udfyld formularen. Vi kontakter dig indenfor 2 timer i åbningstiden.

"*" indikerer påkrævede felter

Navn*